Hårdttræ

Vores møbler beklædes ofte med hårdttræ og vi anvender primært sapeli mahogni grundet dets gode materialeegenskaber i forhold til det danske vejr og klima. 

Mahogni har meget lidt svind og er moderat modstandsdygtig overfor trænedbrydende svampe, hvilket resulterer i en levetid i det fri på mellem 10-15 år uden behandling. Mahogni er fra naturens side godt beskyttet, men vil naturligvis udtørre og gråne med tiden. Træet bør vedligeholdes med en hårdttræsolie mindst én gang årligt, hvis man ønsker at bevare den varme glød. Alternativt kan man undlade olieringen og farven vil aftage, hvorved man opnår et gråt udtryk - olieringen ændrer ikke ved mahogniets levetid, det er kun af æstetiske årsager.

Udover mahogni tilbyder vi naturligvis også beklædning i andre hårdttræsorter såsom eg og teak, ligesom vi også beklæder med eksempelvis lærk, behandlet fyr og dansk douglas.

Til alle vore møbler kan der hos G9 rekvireres stave, planker og kiler med korrekte mål og afrundinger, forborede og klar til udskiftning.

 

 

Relaterede produkter